Dansk tofu i rød karrysauce med sprøde grønne bønner og perlebyg
Ingredienser
- 1 pose perlebyg
- 1 bundt grønne bønner
- 1 pak choy
- 1 finger lime
- 1 bundt koriander
- 1 pakke tofu med citrongræs og chili
- 1 pose rød karrysauce
- 1 pose mukimamebønner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til perlebyg. Skyl perlebyg og alt grønt.
Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Nib stilke af bønner, og skær dem i mundrette stykker. Snit pak choy groft, og halvér finger lime. Hak koriander fint, og kom i en skål til servering.
Skær tofu i tern.
Kom karrysauce i en gryde sammen med bønner, og lad det koge sammen 6-7 min.
Varm en pande op med lidt olie, og steg pak choy 2-3 min. Kom det i karrysaucen sammen med mukimammebønner, og lad det koge med 2-3 min.
Varm panden op igen, og steg tofu 2-3 min., til den bliver let gylden. Krydr med lidt salt.
Servér perlebyg og rød karrysauce i dybe tallerkener, og fordel tofu ud over. Drys med koriander, og dryp perler fra finger lime over.