Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Rød karry med fisk, citrongræs, lynstegt grønt, ris og koriander

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 stængel citrongræs
  • 1 bundt koriander
  • ½ pose gulerødder
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 rødløg
  • 2 poser rød karrysauce
  • 1 pakke torskefisk i tern

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, peberfrugt, rødløg, grøntsager fra karrysauce

Håndfuld 3: Torskefisk

Håndfuld 4: Ris

Fedt: Kokosmælk fra karrysauce, olie

Smagsgivere: Salt, citrongræs, koriander, krydderier fra karrysauce

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær den grønne top af citrongræs, og kom den i gryden med ris. Snit koriander groft, og gem til servering.

  1. Kassér det yderste lag fra citrongræs, og snit citrongræs fint. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær peberfrugt i strimler. Skær rødløg i tynde både.

Lynstegt grønt
  1. Varm en stor pande eller rummelig gryde op, tilsæt 2-3 spsk. olie, og steg gulerødder og peberfrugt ved høj varme 1-2 min.

  1. Tilsæt rødløg og citrongræs, og steg videre i 1 min. Tilsæt rød karry og 1-2 dl vand, og kog op.

Fisk
  1. Tjek fisk for eventuelle ben. Læg fisken i karrysaucen, og lad det hele simre, til grøntsagerne er møre, 6-7 min. Smag til med salt inden servering.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og anret grøntsager og fisk ovenpå. Drys med koriander.

-