Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sauterede grøntsager med tofu, brune ris, pink kraut og salat med gomadressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 grano de oro-løg
  • 1 spidskål
  • Alle gulerødderne
  • 1 pakke tofu med citrongræs og chili
  • 1 brev tamari-sojasauce
  • 1 lime
  • ½-1 bundt koriander
  • 1 pose gomadressing
  • 1 bæger pink kraut

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Sautérede grøntsager med tofu
  1. Skær løg i tynde både. Snit halvdelen af spidskålen i strimler a 1 cm. Flæk gulerødder på langs, og skær dem i skiver a ½ cm. Skær tofu i tern a ca. 1½ cm.

  1. Varm en sautérgryde op med ½ spsk. olie, og sautér løg i 3-4 min. ved middel varme, til de er gyldenbrune. Tilsæt gulerødder og kål, og sautér i 3-4 min. Dryp tamari over, og vend godt rundt. Smag til med peber og evt. salt – husk tamarien også er salt.

  1. Drys tofutern over grøntsagerne i gryden, dryp med 1-2 spsk. vand, og varm det hele ved middel varme i 2-3 min. under låg.

Salat med gomadressing
  1. Snit resten af spidskålen fint. Halvér lime. Pluk korianderblade og snit groft, snit stilkene fint. Vend spidskål med koriander, limesaft og ½ spsk. olie i en salatskål. Smag til med salt og peber. Klip et lille hul i hjørnet på posen med gomadressing, og tegn steger af dressing over salaten.

Servering

Anret ris på tallerkener, og top med sautérede grøntsager med tofu. Servér pink kraut og salat med gomadressing ved siden af.

-