Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Rice bowl med stegt tofu, chili, pak choy og teriyaki

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 rødløg
  • ½-1 rød chili
  • 1 lime
  • Alle gulerødderne
  • 1 pak choy
  • 1 bundt radiser
  • 2 pakker tofu med citrongræs og chili
  • 1 pose teriyaki-glaze

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx risvineddike)
  • Sukker
  • Evt. soja
Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Chili-syltede rødløg og topping
  1. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær chili i tynde ringe på skrå, og gem halvdelen til topping.

  1. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand, 2-3 spsk. sukker og chili efter smag i en lille gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Lad rødløg simre i lagen i 1 min. Tag gryden af varmen, og lad rødløg trække i lagen.

  1. Skær imens lime i både, og skræl halvdelen af gulerødderne i flager med en skrællekniv. Gem begge til topping.

Stegt tofu og grønt
  1. Skær resten af gulerødderne i 1 cm tykke skiver på skrå. Snit pak choy groft, og skær radiser i tynde skiver.

  1. Skær tofu i 1 cm tykke skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tofu gylden ved middel varme, 2-3 min. på hver side. Læg stegt tofu på en tallerken.

  1. Kom ny olie på panden, og steg gulerodsskiver ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt pak choy, og steg videre i 1-2 min.

  1. Tilsæt radiser, og steg i yderligere 1-2 min. Smag til med salt eller evt. soja.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og top med bunker af tofu, stegt grønt og gulerodsflager. Top med chili-syltede rødløg, drys med chili, og dryp med limesaft. Tegn streger af teriyaki henover.

-