Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Rice bowl med stegt gris, marineret agurk og misomayo

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 agurk
  • ½ rødløg
  • Resten af gulerødderne
  • 1 rulle frikadellefars med gris og grønt
  • 1 pose misomayo

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx ris- eller æbleeddike)
Køkkentips

I dag skal du kun servere halvdelen af risene. Gem de resterende ris i en lufttæt beholder på køl, og spis dem til et andet måltid, fx til din frokost i morgen.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra (se køkkentip).

Marineret agurk
  1. Pil og hak eller riv hvidløg fint. Flæk agurk på langs, og skær den derpå i skiver. Vend agurk med hvidløg og ½ tsk. olie og 1-2 spsk. eddike i en skål. Krydr med salt og peber.

Stegt gris
  1. Pil og hak løg fint. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tern a ca. 1 cm.

  1. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg gulerødder og løg i 2-3 min. Pluk kødet i små stykker, og steg sammen med løg og gulerødder i 4-5 min., til alt er fint lysebrunt. Krydr med peber og evt. lidt salt – kødet er lidt saltet i forvejen.

Servering

Anret ris i en portionsskål, og top med stegt gris og marineret agurk. Klip et lille hul i hjørnet af posen med misomayo, og tegn streger af dressing over kød og agurk.

-