Rice bowl med stegt gris, marineret agurk og gomadressing
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 fed hvidløg
- 1 agurk
- 1 rødløg
- ½ pose gulerødder
- 1 pakke hakket grisekød
- 1 pose gomadressing
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx ris- eller æbleeddike)
Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Hak eller riv hvidløg fint. Flæk agurk på langs, og skær den i skiver. Vend hvidløg og agurk med olie [1p: ½ tsk | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] og eddike [1/2/3p: 1-2 spsk. | 4p: 2-4 spsk.] i en skål. Krydr med salt og peber.
Hak løg fint. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tern a ca. 1 cm.
Varm en pande op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg gulerødder og løg i 2-3 min. Pluk kødet i små stykker, og steg sammen med løg og gulerødder i 4-5 min., til alt er fint lysebrunt. Krydr med peber og evt. lidt salt – kødet er lidt saltet i forvejen.
Anret ris i portionsskåle, og top med stegt gris og marineret agurk. Klip et lille hul i hjørnet af posen med gomadressing, og tegn streger af dressing over kød og agurk.