Ravioli vendt i cremet mascarponesauce med lynstegt porre og spinat
Ingredienser
- 1 bananskalotteløg
- 1 squash
- 1 pose bladspinat
- 1 porre
- 5-6 kviste timian
- 1 bæger mascarpone
- 1 pakke ravioli med spinat/ricotta
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til ravioli, og skal alt grønt.
Pil skalotteløg, og hak det fint. Skær squash i tern af 1x1 cm. Rib spinat, og snit den groft. Snit porre i fine ringe (skyl evt. en ekstra gang), og pluk timian af stilken.
Varm en pande op med lidt olie, og steg squash 3-4 min., så de bliver let gyldne. Tilsæt løg, porre og timian, og steg det hele sammen 2-3 min. Krydr med salt og peber.
Kom mascarpone og spinat på panden, vend det hele sammen, og lad det simre 2-3 min. Smag evt. til med mere salt og peber.
Kom ravioli i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog dem al dente i 3-4 min. Dræn vandet fra.
Vend raviolien sammen med saucen inden servering.
Servér den cremede pasta i dybe tallerkener.