Ravioli i cremet tomatsauce med spinat og kalvekød
4 personer
Ingredienser
- 2 bakker cherrytomater på gren
- 1 pose bladspinat
- 1 karton mosede tomater
- 1 bæger fløde
- 2 pakker ravioli med spinat/ricotta
- 1 pakke kalvekød i skiver
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. parmesan
Inden du går igang
Sæt vand over til ravioli, og skyl alt grønt.
Cremet tomatsauce
Varm en gryde op med lidt olie, og steg tomater hårdt af i 3-4 min. Snit imens spinat groft, og kom det i gryden. Steg det hele sammen, 1-2 min.
Tilsæt mosede tomater og fløde, og lad det hele simre sammen, 4-5 min. Krydr med salt og peber.
Ravioli
Kom ravioli i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 3-4 min. Dræn vandet fra.
Kalvekød
Varm en pande op med lidt olie. Steg kødet 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Servering
Anret ravioli på tallerkener, og top med cremet tomatsauce. Anret kalvekød ved siden af, og riv evt. lidt parmesan ud over retten, hvis du har et stykke liggende i køleskabet.