Quinoabowl med sprøde falafler, stegt aubergine og tahindressing
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 1 graffiti-aubergine
- 1 citron
- 1 bundt bredbladet persille
- ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
- 1 tomat
- 1 pose tahin
- 1 romaine-salat
- 1 rulle falafelfars med søde kartofler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Sukker
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Kog quinoaen under låg i 1 dl letsaltet vand i 10 min. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.
Skær aubergine i mundrette tern. Riv citronskal fint. Hak persille fint.
Varm en pande op med olie, og steg aubergine i 5-6 min. Tilsæt istanbul-krydderi, revet citronskal og hakket persille, og vend det godt sammen. Krydr med lidt salt, og kom aubergine i en skål.
Skær tomat i små tern, og vend med olivenolie, eddike, salt, peber og lidt sukker i en skål. Gem til servering.
Kom tahin i en lille skål, og rør den sej med citronsaft og lidt salt. Tilæt lidt vand, så du får en tyktflydende dressing.
Snit salat.
Varm rigeligt med olie op på panden fra aubergine. Form farsen til små falafler, og steg dem sprøde og gennemvarme, 2-3 min. på hver side.
Kom quinoaen i en skål, og top med stationer af falafel, salat, tomat og aubergine. Top retten med tahindressing.