Porretærte med salat

Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Sæt vand over til blanchering af porre.
Tænd ovnen på 200 grader.
Læg tærtedejen i en tærteform, prik bunden med en gaffel, og forbag dejen i 10 minutter.
Sprødstegt bacon
Skær baconen i tern af ca. 1x1 cm., og steg den gylden og sprød på en pande ved middel varme i 2 tsk. olivenolie. Læg de sprøde bacon til afdrypning på lidt køkkenrulle.
Tærten
Skær et kryds igennem toppen af porrer, skyl dem grundigt, og skær dem i skiver. Blancher dem i letsaltet vand, og dup dem tørre. Slå æg ud i en skål, hæld mælken i, og pisk det sammen med salt og peber. Kom de blancherede porreringe i æggemassen, vend rundt, og fordel det i den forbagte tærtebund. Læg stegte bacontern på toppen af æggemassen. Sæt tærten i ovnen, og bag i ca. 20 min. til æggemassen har sat sig, og den er gylden.
Salat
Pluk salat, og skyl salat og tomater. Del tomater i passende stykker. Læg salat og tomater på et fad, dryp med olivenolie, lime, salt og peber. Høvl parmesan i strimler over salaten. Brug evt. tyndskræller.
Servering
Servér den saftige tærte med salaten.