Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pommes rösti – sprøde kartoffelkager og lun linsesalat med rødbeder

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 rødløg
  • 1 bundt dild
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 portion kogte lange rødbeder
  • Alle alouette-kartoflerne

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Kogte rødbeder har brug for syre, ellers kan de smage lidt “jordet”, så sørg for at smage dem godt til med eddike – eller med citronsaft, hvis du har.

Husk - til i morgen

Sæt de sorte bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.

Linser
  1. Kom linser i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.

Yoghurtdressing
  1. Pil og hak rødløg fint. Pluk og hak dild groft. Rør yoghurt med halvdelen af rødløget og halvdelen af dilden, og smag til med salt. Gem resten af rødløget til linsesalat og resten af dilden til servering.

Pommes rösti
  1. Smut skrællen af rødbeder, og skær dem i tern a 2x2 cm. Læg rødbeder til side til linsesalat.

  1. Skræl eller skur kartofler, og riv dem på den fine side af et rivejern. Læg dem til afdrypning i en sigte. Knug så meget væske som muligt ud af kartoflerne med dine hænder, og kom dem i en skål. Krydr med salt og sort peber.

  1. Varm olie op på en pande [4p: brug evt. to pander], og sæt små klatter af kartoffelmassen på panden. Steg dine rösti ved lav varme, til de er gyldne på den ene side og sammenhængende, 4-5 min.

  1. Vend dine rösti med en paletkniv, og steg dem på den anden side ved lav varme, til de er gyldne og sprøde, og kartoflerne er gennemtilberedte, 4-5 min.

Linsesalat med rødbeder
  1. Tag imens linser op af gryden, og kom dem i en skål. Tør gryden af.

  1. Varm gryden op igen, tilsæt rødbeder og resten af rødløget, og sautér ved middel varme, til rødbederne er gennemvarme, 2-3 min. Tilsæt linser, vend rundt, og smag til med salt, sort peber og eddike.

Servering

Anret linsesalat med rødbeder på tallerkener, og drys med resten af dilden. Anret sprøde pommes rösti ved siden af, dryp med yoghurtdressing, og servér.

-