Pizza med løg, tomat og gedeost samt saftig kålsalat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 rulle gedeost
-
olivenolie
-
Havsalt og sort peber
-
Eddike og evt. sennep
-
2 pakker pizzadej
-
1 bakke special tomater
-
1-2 forårsløg
-
½-1 sommerhvidkål
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 2713 - Dag 3
Pizzadej
Tænd ovnen på 225 grader. Sæt 2 bageplader i ovnen, så de bliver brandvarme. Brug en bagesten, hvis du har. Fold pizzadejene ud og lad dem hvile lidt på køkkenbordet. Lad dem blive på bagepapiret, det kan komme med i ovnen.
Kål
Snit kålen meget fint (vurdér selv hvor meget I kan spise). Kom kålen i en skål, drys med 1 spsk. salt og kram det godt ind i kålen. Lad den trække i ca. 15 minutter.
Pizzafyld
Skyl forårsløgene og skær dem i tynde ringe. Læg toppene til side. Skær tomaterne i skiver og gedeosten ligeså.
Kålsalat
Rør en dressing af 3-4 spsk. eddike, 5 spsk. olie og evt. 1 tsk. sennep. Vend dressing med kål og snittet løgtop. Smag til med salt og peber.
Pizza
Fordel tomatskiver og løgringe på pizzadejene. Fortsæt med skiver af gedeost. Drys med salt og sort peber og dryp med lidt olivenolie. Glid pizzaerne over på de varme bageplader/sten og bag dem gyldne på toppen og sprøde i bunden, 10-12 minutter.
Servering
Servér de rygende varme pizzaer med kålsalat.