Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med oksekød, frisk tomat, rosmarin og revet ost toppet med rucola og pesto

3 personer

Ingredienser

  • 3 tomater
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 3 pizzadeje
  • 1 karton mosede tomater
  • 1 pose revet goudaost
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bæger pesto-kit (persille/spinat/solsikkekerner)
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. Brug i stedet en brandvarm bagesten.

Hvis du har tomat tilovers efter at have toppet dine pizzaer, kan du lave en salat af ca. halvdelen af rucolaen, de overskydende tomater, lidt olivenolie og en smule eddike.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220°C varmluft, og skyl alt grønt.

Klargøring af ingredienser
  1. Skær tomat i skiver. Pluk og hak rosmarin groft.

  1. Skær oksefarsen i ca. 1 cm tykke skiver.

Pizza med oksekød
  1. Rul pizzadej ud på et meldrysset bord, og kom på bageplade(r) med bagepapir. Smør med et lag tomatsauce, og top med skiver af oksekød og tomat. Drys med rosmarin og revet ost.

  1. Bag pizza i ovnen i 10-12 min., til bunden er sprød, og osten er gylden (se køkkentip).

Pesto
  1. Skær hvidløg i grove stykker, og blend det sammen med pesto-ingredienserne og ½-1 dl olivenolie. Krydr evt. med lidt salt.

Servering

Skær pizza i trekanter, top med pesto og rucola, og servér.

-