Pizza med grønt blomkål og kartoffel, oregano og ost samt fyldig salat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 3713 - Dag 3
Tænd ovnen på 225 grader. Sæt 2 bageplader i ovnen, så de bliver brandvarme. Brug en bagesten, hvis du har en.
Pizzadej
Fold pizzadejene ud og lad dem hvile lidt på køkkenbordet. Lad dem blive på bagepapiret, det kan komme med i ovnen.
Blomkål og kartofler
Skyl broccoli og skur kartoflerne. Snit ca. halvdelen af broccoli i papirtynde flager, gem resten til salat. Skær også kartoflerne i papirtynde skiver. Hvis du har et mandolinjern er det perfekt, ellers kan du bruge siden af et rivejern.
Pizza
Riv parmesanost ud over de to pizzabunde.
Fordel broccoliskiver på den ene, dryp med olivenolie og drys med salt og peber. Fordel kartoffelskiverne evt. på den anden pizzadej, dryp med olivenolie og drys med salt og peber. Glid pizzaerne over på de varme bageplader/sten og bag dem gyldne på toppen og sprøde i bunden, 10-12 minutter. Fordel grofthakket oregano over dem når de kommer ud af ovnen.
Salat
Skyl salaten og afdryp. Pluk den i blade og kom dem på et fad. Skær resten af broccolien og løgene i tynde skiver på mandolinen og kom dem ved salaten. Rør en dressing af 3 spsk. eddike, 4 spsk. olie og evt. 1 tsk. sennep. Dryp dressingen over salat og kål, og server til de varme pizzaer.