Perlebyg vendt med bagte tomater og rødløg serveret med mør peber og purløgsdressing
Ingredienser
- 2 gule peberfrugter
- 2 palermo-peberfrugter
- 4 tomater
- 1 rødløg
- 1 pose perlebyg
- 1 bundt bredbladet persille
- 2 hvidløgsfed
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til perlebyg. Skyl perlebyg og alt grønt.
Skær peberfrugter i kvarte. Halvér tomater på midten ”langs ækvator”. Skær løg i grove både.
Vend peberfrugt med olie og salt. Læg dem i den ene side af en bageplade med bagepapir.
Læg tomater og løg sammen på den anden halvdel af bagepladen (brug evt. to bageplader), og dryp med olivenolie. Bag det hele helt mørt, 15-20 min.
Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Pluk og hak persille fint. Pres eller riv hvidløg fint.
Rør yoghurt sammen purløg i en skål, og smag til med hvidløg og salt.
Hak bagte tomater og rødløg fint, og vend det i perlebyggen. Tilsæt 3-4 spsk. eddike, og smag til med salt og godt med peber.
Anret perlebyg på tallerkener. Top med bagt peberfrugt, og dryp med urtedressing.