Peach Melba
Opskrift
Ingredienser
-
1½ dl vand
-
100 g sukker
-
½ vaniljestang
-
2 ferskner (ikke for modne, ikke for hårde)
-
1 bakke hindbær (100 g)
-
God vaniljeis
-
Evt. ristede mandelflager
Sådan gør du
En klassiker skabt af den legendariske kok, Auguste Escoffier til ære for den australske sangerinde, Nellie Melba.
1. I en gryde med kogende vand kommes ferskner, der er ridset i top og bund. De skal kun skoldes et øjeblik, før de kommes i iskoldt vand.
2. Pil herefter skindet af fersknerne, del dem i to, og fjern stenen.
3. Fyld nyt vand i gryden, tilsæt sukker og vanillestangen. Fersknerne pocheres til de er gennemsukrede. Afkøles i lagen.
4. I en anden gryde kommes hindbær sammen med lidt af sukkerlagen, som koges op, og det hele puréres og sigtes gennem en sigte.
5. Smages til med sukkerlage, og afkøles.
6. Den pocherede fersken serveres med hindbærpure, vaniljeis og ristede mandelflager.