Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med stegepebre, basilikum og ricotta

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser mandler
  • 1 bundt grønne bønner
  • Alle frilandstomaterne
  • 1 bundt basilikum
  • 1 bakke grønne stegepebre
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pose conchiglioni
  • 1 bæger ricotta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Frilandstomater er fantastiske! De har et tykkere skind, der gør dem mere modstandsdygtige, og derudover er de somme tider lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Mandler og klargøring af grønt
  1. Rist mandlerne i en tør pande, til de er gyldne. Tag dem af panden, og hak dem groft.

  1. Skær stilke af bønner, og halvér bønnerne. Skær tomat i tynde både. Pluk basilikum. Flæk stegepebre på langs, og fjern stilk og kerner. Skær hvidløg i tynde skiver.

Bønnesalat
  1. Damp bønnerne møre under låg i en gryde med lidt saltet vand i 4-5 min. Hæld vandet fra.

  1. Vend bønner og tomat sammen med halvdelen af basilikummen i en skål, og smag til med lidt olivenolie, en smule eddike, salt og peber.

Pasta og ricottasauce
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra, men gem lidt til ricottasaucen.

  1. Varm panden fra mandlerne op igen, tilsæt olie, og steg pebre ved middel varme, til de er brunede og helt møre, 6-7 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.

  1. Tilsæt hvidløg til panden med stegepebre, og steg videre i 1 min. Tilsæt kogevand fra pastaen [1/2/3p: 1 dl | 4p: 2 dl], og kog op 2-3 min.

  1. Tag panden af varmen, og tilsæt ricotta. Rør rundt, til saucen er cremet, og smag til med salt og godt med sort peber.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og vend den sammen med ricottasauce og peber. Drys med mandler og resten af basilikum, og servér med bønnesalaten til.

-