Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med spicy tempeh-”nduja”

3 personer

Ingredienser

  • 1 fennikel
  • 1 rødløg
  • 3 tomater
  • 1 pose maccheroni
  • 1 pose spicy tæmpeh-spread “nduja”

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Nduja er oprindeligt en krydret smørbar pølsetype fra Italien, som laves på svinekød og varme krydderier. Vores tempehleverandør har lavet et bud på en kødfri udgave af den skønne pølse, som kan bruges både som spread på brød, som topping på pizza og som her til en lækker krydret pastasauce.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Fennikelsalat
  1. Skær fennikel i helt tynde skiver. Vend halvdelen af fennikel med lidt olivenolie og en smule eddike, og krydr med salt. Lad salaten trække til servering.

Pasta og stegt grønt
  1. Skær rødløg i tynde både. Skær tomat i grove tern.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg resten af fennikel gylden og mør, 6-7 min. Krydr med salt undervejs.

  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.

  1. Tilsæt rødløg og tomat til den stegte fennikel, og steg i 2-3 min.

  1. Tilsæt tempeh-nduja og 2-3 dl vand, og kog op. Lad det simre i 2-3 min., til saucen er kogt sammen. Smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og vend med grøntsager og nduja-sauce. Krydr med sort peber, og servér fennikelsalaten til.

-