Pasta i cremet sauce med rosmarinstegte svampe og majs
Ingredienser
- 1 pose maccheroni
- 1 bakke brune champignoner i skiver
- 1 pose majs
- 1 kvist rosmarin
- 1 bæger fløde
- 2 tomater
- 1 romaine-salat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Kom pastaen i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg champignon ved høj varme i 1-2 min.
Sænk varmen, tilsæt majskerner og rosmarin, og steg videre i 2-3 min.
Tilsæt 1-2 dl vand, og kog det op. Lad saucen simre i ca. 2 min., og tilsæt herefter ricotta. Lad saucen simre til den er kogt ind og cremet, 2-3 min. Smag til med salt og sort peber, og fjern evt. rosmarinkvisten inden spisetid.
Skær imens tomat i både, og snit salat groft. Vend tomat og salat sammen, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med majs-svampesaucen. Giv den et ekstra skud sort peber, og servér salaten til.