Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta a la Norma – pasta og tomatsauce med pastinak toppet med gyldenstegt aubergine

3 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 3 hvidløgsfed
  • Alle pastinakkerne
  • 1 aubergine
  • 1 bundt basilikum
  • 1 pose maccheroni
  • 1 karton mosede tomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Pasta a la Norma stammer fra Sicilien, og er angiveligt opkaldt efter operaen af samme navn, som er komponeret af Bellini. Den består i sin enkelhed af pasta i en tomatsauce toppet med gyldenstegt aubergine.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Pil og skær løg og hvidløg i tynde skiver. Skur eller skræl pastinakker, og riv dem groft. Skær aubergine i tynde skiver. Pluk basilikumblade, og snit stilke fint. Kom basilikumblade i en skål til topping.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Stegt aubergine
  1. Varm olie op på en pande, og steg aubergineskiverne gyldne og møre, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt undervejs, og læg auberginen i en skål til servering, efterhånden som den bliver færdig.

Tomatsauce
  1. Varm olie op i en gryde, og sautér løg, hvidløg, basilikumstilke og pastinakker i 2-3 min.

  1. Tilsæt 1-2 dl vand og mosede tomater, og kog op. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, og saucen er kogt lidt ind, 7-8 min. Smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og fordel tomatsauce ovenpå. Top med gyldenstegt aubergine og basilikumblade, og servér.

-