Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Pankopanerede koteletter med smashed agurk, goma, sesam-broccoli og ris

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 agurk
  • 1 brev ristet sesam
  • 1 broccoli
  • 1 pose pankorasp
  • 1 pakke koteletter
  • 2 poser gomadressing

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
  • Mel (fx hvedemel)
  • 1-2 æg til panering
  • Evt. sort peber
Køkkentips

”Smashed” agurk er lækkert, fordi vi ”smadrer” kernerne indeni, hvorved agurken bliver saftigere – og så er det en god og sjov opgave til de mindste. Læg gerne kræfter i – men undgå, at agurken bliver brudt helt igennem.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og broccoli, og skyl risene grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Smashed agurkesalat
  1. Læg agurk på et skærebræt, og giv den nogle hårde slag med en grydeske eller en knyttet næve (se køkkentip). Skær derefter agurken i grove stykker.

  1. Smag til med 3-4 tsk. eddike og lidt salt. Lad salaten trække 5-10 min., og drys derefter med lidt sesam.

Sesam-broccoli
  1. Skær broccoli i buketter, skræl stok, og skær stokken i grove stykker. Damp broccoli sprødmør under låg i en gryde med lidt saltet vand, 4-5 min. Afdryp, og drys med sesam.

Panko-panerede koteletter
  1. Pisk æg sammen i en dyb tallerken. Kom lidt mel i en anden dyb tallerken, og kom panko i en tredje.

  1. Vend koteletter først i mel, derefter i æggeblandingen og til sidst i pankoen. Tryk dem godt ned i pankoen, så paneringen hænger ved.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg koteletter ved middel varme, til de er gyldne og gennemstegte, 2-3 min. pr. side. Krydr med salt og evt. peber undervejs.

Servering

Anret ris, sesam-broccoli og koteletter på tallerkener, og dryp med gomadressing. Servér knust agurkesalat til.

-