Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Panerede schnitzler med rodfrugtfritter og lun salat med ærter

2 personer

Ingredienser

  • Alle pastinakkerne
  • 2 bagekartofler
  • 1 bakke æg
  • 1 pose pankorasp
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet
  • 1 romaine-salat
  • 1 pose ærter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)
  • Smør
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Rodfrugtfritter
  1. Skær pastinakker og kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med salt og olivenolie, og bag dem i ovnen i ca. 25 min.

Panerede schnitzler
  1. Pisk æg sammen i en dyb tallerken. Kom lidt mel i en anden dyb tallerken, og kom panko i en tredje.

  1. Bank kødet let. Vend det først i mel, dernæst i pisket æg og til sidst i rasp.

  1. Varm en pande op med olie, og steg schnitzler i 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og sprøde. Krydr med salt og peber.

Lun salat med ærter
  1. Halvér salat på langs, og snit den fint.

  1. Varm en lille gryde op med en god klat smør, og svits ærter i ca. 1 min. Tilsæt ¼-½ dl vand, og lad det simre i ca. 2 min. Krydr med lidt salt og peber, og vend salat i lige inden spisetid.

Servering

Servér sprøde panerede schnitzler med ovnbagte rodfrugtfritter og lun salat med ærter.

-