Ovnbagt blomkål med æg, grønkål og yoghurtdressing
Ingredienser
- 1 blomkål
- Alle kartoflerne
- 1 bæger gulerødder i strimler
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 bundt grønkål
- 1 bakke æg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Sennep
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skær blomkål i store buketter. Halvér kartofler. Vend blomkål og kartofler med 2 tsk. olie, og fordel dem ud på en bageplade med bagepapir.
Bag blomkål og kartofler gyldenbrune og møre, 20-30 min. Krydr blomkål og kartofler med salt.
Vend gulerødder fra bægeret med yoghurt, og smag til med lidt sennep, salt og peber.
Rib grønkål, og snit den groft.
Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg grønkålen i ca. 3 min., til den er mør. Krydr med salt, og kom kålen i en skål.
Varm panden op igen med ½ tsk. olie, og slå æg ud på panden. Steg æggene i ca. 3 min. Vend dem evt. forsigtigt om, og steg dem på den anden side det sidste minut. Krydr med salt og peber.
Anret blomkål og kartofler på tallerkener sammen med grønkål, stegte æg og gulerødder i sennepsyoghurt.