Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ovnkartofler med hummus, chilidressing og bøftomat-salat med grønkål

2 personer

Ingredienser

  • 4 bagekartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 rulle hummus
  • ¼-1 rød chili
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • Alle bøftomaterne
  • 1 bundt grønkål
  • ½ bundt forårsløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller vineddike)
Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt, frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. eller mere. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 5.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub kartofler med en grøntsagsbørste. Tag hummus ud af køleskabet, så den ikke er for kold ved servering.

Ovnkartofler
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Flæk gulerødder på langs, og del dem på midten. Vend kartofler og gulerødder med lidt olie og lidt salt. Bag dem møre og gyldenbrune, ca. 25 min.

Chilidressing og hummus
  1. Læg græskarkerner i et lille, ovnfast fad, og rist dem i ovnen 7-8 min.

  1. Rør hummus med lidt vand, til den er lind og cremet. Bred hummussen ud i et tykt lag på en lille tallerken, og dryp med lidt olie. Top med ristede græskarkerner.

  1. Hak chili fint, og rør i yoghurten. Smag til med salt og peber.

Bøftomatsalat med grønkål
  1. Skær tomat i tern. Rib grønkål, og hak den groft. Snit forårsløg fint.

  1. Kom grønkål i en skål, drys med et nip salt, og kram den med hænderne 1-2 min., til den falder let sammen. Vend kålen med tomat, forårsløg og lidt olie. Smag til med peber, eddike og evt. mere salt.

Servering

Servér ovnbagte kartofler og gulerødder med chilidressing, hummus og bøftomatsalat med grønkål.

-