Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ovnbagte falafler og søde kartofler med majs-tabbouleh og yoghurt-dip

2 personer

Ingredienser

  • 2 søde kartofler
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 rulle falafelfars med squash
  • 1 pose majscouscous
  • 1 madagurk
  • 2 tomater
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

I dag skal du tilberede glutenfri couscous lavet af majs og rismel. Den har en lidt anden tekstur og er lidt sværere at tilberede end almindelig couscous af hvede, som blot kan overhældes med kogende vand. Følg derfor opskriften nøje for at få et godt resultat. Det er vigtigt, at du koger vandet op med låg, for hvis der fordamper for meget vand, inden couscoussen kommer i, passer væskemængden ikke.

Løsn altid couscous inden servering. Brug en gaffel og en let hånd, da de kan nemt mose ud, hvis de bliver håndteret for voldsomt.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub de søde kartofler med en grønsagsbørste.

Bagte søde kartofler og falafler
  1. Skær søde kartofler i både, vend dem med 2 tsk. olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag kartoflerne 15 min.

  1. Når de søde kartofler har bagt 15 min: Krydr kartoflerne med salt og lidt istanbul-krydderiblanding (pas på, den er stærk). Skub kartoflerne let sammen i den ene side af bagepladen – der skal stadig gerne være lidt plads imellem dem. Sæt store teskefulde af falafelfars på den anden side, og pensl falaflerne med 2 tsk. olie.

  1. Bag falafler og søde kartofler i 12-15 min., til falaflerne er gyldne og færdigstegte, og de søde kartofler er møre.

Majs-tabbouleh
  1. Kog 2 dl vand op med lidt salt i en lille gryde under låg (se køkkentip). Rør hurtigt couscoussen ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, sluk for blusset, og lad couscoussen trække på blusset i ca. 8 min. Løsn couscoussen forsigtigt med en gaffel inden servering.

  1. Skær agurk og tomat i små tern. Vend forsigtigt majscouscous med agurk og tomat, og smag til med salt og lidt istanbul-krydderi (pas på, den er stærk).

Yoghurt-dip
  1. Hak hvidløg fint. Smag yoghurten til med salt, hvidløg og peber.

Servering

Servér falafler med yoghurt-dip, majs-tabbouleh og søde kartofler.

-