Ovnbagt moussaka med stegt aubergine i tomatsauce med rosmarin og spidskommen
Ingredienser
- 1 løg
- 3 hvidløgsfed
- Resten af gulerødderne
- 1 pose røde linser
- 1 kvist rosmarin
- ½-1 brev knust spidskommen
- 1 karton mosede tomater
- 1 aubergine
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Hvis du har lidt glutenfrit brød, kan du evt. rive det groft, og drysse det over moussakaen inden bagning. Dryp brødet med lidt olivenolie, så det bliver ekstra sprødt.
Kom kikærterne i en skål, dæk med rigeligt vand, og lad dem stå på køl til dag 4.
Kog de gule beder møre i en gryde vand, 30-45 min. alt efter størrelse. Gem dem på køl i en lufttæt beholder til dag 4.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skyl også linserne.
Skær løg og hvidløg i tynde skiver. Skær gulerødder i mindre tern.
Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og sautér løg, hvidløg og gulerødder i 2-3 min.
Tilsæt linser, og steg videre i 1 min.
Tilsæt rosmarinkvist og spidskommen, og steg videre i 1 min.
Tilsæt mosede tomater og 1-2 dl vand, og kog op. Lad retten simre, til linserne er møre, 15-16 min.
Smag saucen godt til med salt, sort peber og evt. lidt mere spidskommen.
Skær aubergine i ca. 1 cm tykke skiver.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergine lidt ad gangen på begge sider, til de er brunede, 2-3 min. pr. side. Krydr med salt undervejs.
Læg halvdelen af stegt aubergine i et ildfast fad, og hæld det meste af tomatsaucen over – gem 1-2 dl. Top med resten af stegt aubergine, dryp med resten af tomatsauce og lidt olivenolie, og bag fadet i ovnen 12-15 min. (se køkkentip).
Sæt den rygende varme moussaka på bordet, og servér direkte fra fadet.