Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Okseboller

Okseboller

Opskrift

Ingredienser

  • 2 fed hvidløg
  • lidt friskkværnet peber
  • 1 æg
  • 15 g revet parmesan
  • evt. lidt rød chili
  • 400 g hakket oksekød
  • En håndfuld bredbladet persille
  • 3 spsk. rasp

Sådan gør du

Disse okseboller er italiensk inspirerede med persille og parmesan. De er velegnet, når din baby er kommet i gang med at tygge eller skal øve sig.

Tænd ovnen på 200°. 

Skyl persillen, og kom den i en minihakker sammen med hvidløg og revet parmesan.  Blend, til det hele er findelt. 

Kom blandingen i en skål sammen med kød, æg og rasp. Rør det hele til en sammenhængende fars. Tilsæt peber og eventuelt finthakket chili. 

Form farsen til små kugler på størrelse med en 5-krone, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag oksebollerne i cirka 7-10 minutter, til de er  gennemstegte. 

Tag en oksebolle ud, og skær igennem for at se, om de har fået nok. De skal være lidt bløde i overfladen. 

Server oksebollerne i tomatsuppe, eller til tomatsauce

TIP: Sæt overskydende okseboller hurtigt
på køl, eller kom dem i fryseren.


-