Okonomiyaki med sommerkål, porre, ærteskud og teriyaki-glaze
Ingredienser
- ½ sommerhvidkål
- 1 bakke æg
- ½ porre
- Resten af gulerødderne
- ½ citron
- 1 tsk. gomashio
- 1 spsk. teriyaki-glaze
- 1 bundt ærteskud
Tjek at du selv har
- Olivenolie (eller smagsneutral rapsolie)
- Salt
- Sort peber
- Hvedemel
Skyl frugt og grønt.
Snit kål fint. Varm olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] op på en stor pande, og steg kålen ved middel varme i 10-12 min. – gerne under låg. Rør ofte, og krydr med salt undervejs.
Rør æg sammen med mel [1p: 2 spsk. | 2p: ½ dl] i en rummelig skål. Snit porre meget fint – også den grønne top. Gem 2-4 spsk. af den grønne top til anretning.
Vend den stegte kål og resten af porren i okonomiyaki-dejen.
Varm olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] op på panden fra kålen. Øs klatter af okonomiyaki-dej på panden, og steg 3 små, tykke pandekager gyldne og sprøde, 4-5 min. på hver side. Justér varmen undervejs, og lad dem stege stille og roligt – læg gerne låg over panden under stegningen, så det undgår at brænde på. Dryp med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk.], når du vender dine okonomiyakier.
Skræl gulerødder, halvér dem, og skær dem i tynde skiver let på skrå. Pres citron. Vend gulerødder med citronsaft i en skål, og krydr med salt og peber. Top salaten med gomashio.
Anret okonomiyakier på en tallerken, dryp med teriyaki-glaze, og drys med fintsnittet porretoppe og ærteskud. Spis gulerodssalaten til.