Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Oi Kimchi - Agurkekimchi

Oi Kimchi - Agurkekimchi

Opskrift

Ingredienser

  • 700 g agurk
  • 500 ml vand
  • 20 g groft havsalt
  • 100 g løg
  • 200 g forårsløg (eller purløg)
  • 1/2 spsk. kogte ris (alternativt rismel)
  • 1 lille pillet løg
  • 2-3 spsk. koreansk chilipulver (gochuaru)
  • 1 spsk. fiskesauce (thailandsk eller vietnamesisk)
  • 1/2 spsk. presset hvidløg
  • 1/4 spsk. revet ingefær
  • 1/2-1 spsk. sukker
  • 1 ydre kålblad (fx hvidkål eller spidskål)

Sådan gør du

Inden du går igang skal følgende udstyr findes frem: 1-liters patentglas, kniv, køkkenvægt, røreskål, ovnfastfad samt dørlslag.

Start med at skylle agurkerne.

Skær agurkerne i aflange stykker på ca. 3-4 cm, og skær dem igen ud i 4 stykker. Kom agurkerne i et ovnfast fad.

Kog de 500 ml vand op, og rør 20 g salt i, til det er opløst.

Hæld det kogende saltvand over agurkerne i fadet, og lad dem stå i 1 time på køkkenbordet.

Pil løg, og skær dem ud i ringe, så du har 100 g. 

Skyl og klargør forårsløg, og skær dem i aflange stykker.

Vask chili, og skær den i mindre tern.

Kimchipasta

Lav en rispasta ved at blende kogt ris, et lille pillet løg og 1 spsk vand.

Kom chilipulver, fiskesovs, 1/2 spsk groft havsalt, hvidløg, ingefær og sukker i rispastaen. Pas på, at den ikke bliver for tynd. Sker dette kan du tilsætte ekstra kogte, blendede ris.

Agurkekimchi

Hæld vandet fra de saltede agurker, og skyl dem i koldt vand.

Bland agurkerne med de snittede løg, forårsløg, rød chili og komchipasta.

Hæld kimchien i patentglasset, og pres det hele godt ned i glasset med dine hænder, så det hele kan være der. Saften fra grøntsagerne skal dække det hele.

Skyl kålbladet, og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det omhyggeligt ned over kimchien, og pres det ned under lagen, så det ligger som et beskyttende låg.

Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.

Lad det fermentere i 1 til 2 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere kan det gå langsommere.

Glasset skal åbnes begge dage for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. 

Stil kimchien på køl. Den er nu spiseklar.

-