Nudler med dansk tofu og sprøde grøntsager i teriyaki-glaze
Ingredienser
- 1 pose jordnødder
- 1 pakke tofu
- 1 pakke nudler
- 1 pose gulerødder
- 1 bok choy
- ½-1 rød chili
- ½-1 stykke ingefær
- 1 bundt koriander
- 1 pose teriyaki-glaze
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Evt. soja
Sæt vand over til nudler, og skyl alt grønt.
Rist jordnødder let gyldne på en tør pande i 2-3 min., og krydr dem med lidt salt. Kom i en skål, og gem dem til servering.
Skær tofu i tern. Varm panden op igen med lidt olie, og steg tofu i 2-3 min. Gem den stegte tofu på en lille tallerken til senere.
Kom rigeligt, spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.
Skær gulerødder i tynde strimler som tændstikker, og del bok choy i hele blade. Snit chili fint, og riv ingefær fint. Hak koriander fint, og kom i en skål til topping.
Varm panden fra tofu op igen med lidt ny olie, og steg gulerødderne i ca. 2 min. Tilsæt bok choy, chili og ingefær til panden, og steg det hele sammen i 2-3 min.
Kom teriyaki-glaze og tofu på panden, og lad det hele simre let sammen, 1-2 min. Tilsæt lidt vand, hvis det bliver meget klistret. Krydr evt. med salt eller soja.
Vend nudler og grøntsager i teriyaki-glaze sammen inden servering.
Servér nudelretten med tofu og grøntsager i skåle eller dybe tallerkener. Top med jordnødder og koriander.