Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nem ingefærdahl med pandestegte fladbrød, yoghurt og citrus-salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose mandler
  • 1 appelsin
  • ½-1 batavia-salat
  • 1 bundt spinat
  • 1 rulle gul dahl
  • 1 grov pizzadej
  • ½-1 brev knust spidskommen
  • 1 meyer-citron
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 brev dukkah-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Mel (fx hvedemel)
  • Honning (eller sukker)
Køkkentips

Meyer-citronen er en hybrid mellem den almindeligt kendte citron og en mandarin, og den stammer oprindeligt fra Kina. Den blev introduceret til USA af den opdagelsesrejsende Frank Meyer i 1908, men blev først rigtigt populær som en særskilt citrusfrugt i 1970'erne.

Meyer-citroner ligner til forveksling almindelige citroner og kan også i høj grad bruges på samme måde, men som en slags 'luksus'-citron. De har syren, men har også en smule sødme, der gør, at de kan en hel masse andre ting end hverdagscitronen. Skallen er endnu mere aromatisk, og saften har en lille ekstra kant af mandarinsmag, som gør den virkelig interessant.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Mandler
  1. Rist mandler på en tør pande, til de er gyldne, og hak dem groft.

Klargøring af grønt
  1. Skær appelsinkødet i tynde skiver. Snit salat groft. Skær evt. stok af spinat, og snit den groft.

Dahl
  1. Kom gul dahl i en gryde, og varm den stille og roligt op under omrøring, til den er kogt igennem, 7-8 min.

  1. Tilsæt spinat til dahlen, og lad den simre med 1-2 min. Smag til med salt.

Fladbrød
  1. Del pizzadej i to, og rul hver klump til et aflangt, 1-2 cm tykt fladbrød på et meldrysset bord.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fladbrødene 1-2 ad gangen, til de er gennembagte og gyldne, 1-2 min. på hver side ved middelhøj varme. Krydr med salt og spidskommen efter stegning.

Citrus-salat
  1. Pres saft af meyer-citron, og rør den sammen med 2-3 spsk. olie og 1 tsk. honning eller sukker.

  1. Vend appelsin, salat og mandler sammen med citron-dressingen i en salatskål.

Servering

Anret dahl i skåle, og top med yoghurt og dukkah-krydderi. Servér fladbrød og citrus-salat til.

-