Nem bolognese med frisk pasta serveret med mozzarella, tomater og rucola
Ingredienser
- 1 rulle bolognese
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
- 3 tomater
- 2 bægre mozzarella
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Salt
- Evt. sort peber
- Olivenolie
- Eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
Rucola er en smagssag – enten elsker man den, eller også synes man, den er for stærk. Du kan evt. nøjes med at servere den for dem i familien, som du ved kan lide det.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Kom bolognesesauce i en gryde, og varm den stille og roligt op under omrøring, til den er gennemvarm, 7-8 min. Smag evt. til med salt og peber inden servering.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5-7 min. Hæld vandet fra.
Skær tomat i tynde skiver, og skær også mozzarella i skiver.
Anret tomater på et fad, og top med mozzarella. Dryp med olivenolie og en smule eddike, og drys med ca. halvdelen af rucolaen (se køkkentip).
Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med bolognesesauce. Drys med resten af rucolaen, og servér tomatsalat til.