Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nakkekoteletter i linser med salvie, bladselleri og grønkålstopping

4 personer

Ingredienser

  • 2 stængler bladselleri
  • 2 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • 2 poser grønne linser
  • 1 pakke nakkekoteletter
  • ½-1 bundt salvie
  • 1 bundt grønkål
  • 2 squash

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl alt grønt.

Nakkekoteletter med linser
  1. Skær bladselleri i små tern. Hak løg, og hak hvidløg fint. Pluk og hak salvie groft.

  1. Varm en bredbundet gryde (fx en sautérgryde eller stegegryde) op, og tilsæt olie [2/3p: 1 tsk. | 4p: ½ spsk.]. Steg koteletter ved middel varme, ca. 5 min. på hver side, til de er smukt brune på begge sider. Krydr med salt og peber, mens de steger. Tag koteletterne op af gryden.

  1. Sautér løg og bladselleri i gryden i 3 min. Tilsæt hvidløg, salvie og linser, vend rundt, tilsæt kogende vand [2p: 3 dl | 3p: 5 dl | 4p: 6 dl], og krydr med lidt salt og peber. Læg koteletterne ned mellem linser og grøntsager, og lad hele herligheden simre i 15-20 min., til linserne er møre.

Grønkålstopping
  1. Rib grønkål, hak den mellemfint, og kom den i en skål. Drys med et nip salt, og kram kålen med hænderne i 1-2 min. Vend grønkål med lidt eddike, og smag til med peber og evt. mere salt.

Stegt squash
  1. Skær squash i tern a 1x1 cm. Varm en pande op med olie [2/3p: 1 tsk. | 4p: ½ spsk.], og steg squashen i 2-3 min. Krydr med salt og peber.

Finish
  1. Tag koteletterne op af gryden igen. Spæd evt. linserne til med lidt vand, hvis de har opsuget al vandet – retten skal virke saftig ved servering. Smag til med salt, peber og evt. mere hakket salvie.

Servering

Anret linser på tallerkener, og top med squash og grønkål. Servér med koteletter til.

-