Nakkekoteletter i linser med salvie, bladselleri og grønkålstopping
Ingredienser
- 1 stængel bladselleri
- 1 løg
- 1 hvidløgsfed
- 1 pose grønne linser
- 1 pakke nakkekoteletter
- 4-6 stilke salvie
- 1 bundt grønkål
- 1 squash
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til linser, og skyl alt grønt.
Skær bladselleri i små tern. Hak løg, og hak hvidløg fint. Pluk og hak salvie groft.
Varm en bredbundet gryde (fx en sautérgryde eller stegegryde) op, og tilsæt olie [2/3p: 1 tsk. | 4p: ½ spsk.]. Steg koteletter ved middel varme, ca. 5 min. på hver side, til de er smukt brune på begge sider. Krydr med salt og peber, mens de steger. Tag koteletterne op af gryden.
Sautér løg og bladselleri i gryden i 3 min. Tilsæt hvidløg, salvie og linser, vend rundt, tilsæt kogende vand [2p: 3 dl | 3p: 5 dl | 4p: 6 dl], og krydr med lidt salt og peber. Læg koteletterne ned mellem linser og grøntsager, og lad hele herligheden simre i 15-20 min., til linserne er møre.
Rib grønkål, hak den mellemfint, og kom den i en skål. Drys med et nip salt, og kram kålen med hænderne i 1-2 min. Vend grønkål med lidt eddike, og smag til med peber og evt. mere salt.
Skær squash i tern a 1x1 cm. Varm en pande op med olie [2/3p: 1 tsk. | 4p: ½ spsk.], og steg squashen i 2-3 min. Krydr med salt og peber.
Tag koteletterne op af gryden igen. Spæd evt. linserne til med lidt vand, hvis de har opsuget al vandet – retten skal virke saftig ved servering. Smag til med salt, peber og evt. mere hakket salvie.
Anret linser på tallerkener, og top med squash og grønkål. Servér med koteletter til.