Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Møre skiver svinefilet med risotto med squash, rosmarin og sellerisalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 hvidløgsfed
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 poser risottoris
  • 1 bæger selleri i strimler
  • 1 pakke svinefilet
  • 2 squash

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. hønse- eller grøntsagsbouillon
Køkkentips

I dag skal du lave en enkel hverdagsrisotto. De aromatiske risottoris giver en god cremet konsistens og kan på den måde gøre det ud for 'det saucede element' i et energireduceret måltid. Som tilbehør må risottoen gerne være enkel og smage af squash og rosmarin, men smag grundigt til med salt og peber og evt. lidt koncentreret bouillon. Spæd med lidt vand lige inden servering – risottoen er bedst, når den næsten selv kan løbe ud på en flad tallerken.

Inden du går igang

Sæt 1-1¼ liter vand over til risotto, og skyl alt grønt.

Risotto med squash og ramsløg (del 1)
  1. Pil og hak løg og hvidløg fint. Pluk og snit rosmarin. Varm2 tsk. olie op i en gryde, og sautér løg, hvidløg og rosmarin i 2-3 min.

  1. Tilsæt risene, og steg dem med et øjeblik. Hæld 8 dl kogende vand ved, og lad risene koge under låg i ca. 15 min.

  1. Spæd løbende med kogende vand, og smag til undervejs med salt, peber og evt. lidt bouillon (se køkkentip).

Sellerisalat
  1. Rør 1 spsk. olie med 1-2 spsk. eddike, og vend selleri fra bægeret i dressingen. Smag til med salt og peber.

Svinefilet
  1. Varm 1 spsk. olie op i en pande og steg kødet under låg, til det er brunet på alle sider og gennemstegt, 10-15 min. Krydr med salt og peber undervejs.

  1. Læg kødet på et skærebræt, og lad det trække i 4-5 min. Skær det i tynde skiver lige inden servering.

Risotto med squash og ramsløg (del 2)
  1. Skær squash i små tern. Steg dem på panden fra kødet i ca. 2 min. Krydr med salt og peber, og vend dem i risottoen.

Servering

Anret risottoen på tallerkener, og servér med møre skiver af svinefilet og sellerisalat.

-