Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kotelet med squash-risotto, rosmarin og sellerisalat

1 personer

Ingredienser

  • ½ løg
  • 1 hvidløgsfed
  • ½-1 kvist rosmarin
  • ½ pose risottoris
  • 1 bæger selleri i strimler
  • 1 kotelet
  • 1 squash

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. hønse- eller grøntsagsbouillon
Køkkentips

I dag skal du lave en enkel hverdagsrisotto. De aromatiske risottoris giver en god cremet konsistens og kan på den måde gøre det ud for 'det saucede element' i et energireduceret måltid. Som tilbehør må risottoen gerne være enkel og smage af squash og rosmarin, men smag grundigt til med salt og peber og evt. lidt koncentreret bouillon. Spæd med lidt vand lige inden spisetid – risottoen er bedst, når den næsten selv kan løbe ud på en flad tallerken.

Inden du går igang

Sæt 6-8 dl vand over til risotto, og skyl alt grønt.

Risotto med squash og ramsløg (del 1)
  1. Pil og hak løg og hvidløg fint. Pluk og snit rosmarin. Varm 1 tsk. olie op i en gryde, og sautér løg, hvidløg og rosmarin i 2-3 min.

  1. Tilsæt risene, og steg dem med et øjeblik. Hæld 2½ dl kogende vand ved, og lad risene koge under låg i ca. 15 min.

  1. Spæd løbende med kogende vand, og smag til undervejs med salt, peber og evt. lidt bouillon (se køkkentip).

Sellerisalat
  1. Rør 1 tsk. olie med 2-3 tsk. eddike, og vend selleri fra bægeret i dressingen. Smag til med salt og peber.

Kotelet
  1. Varm 1 tsk. olie op i en pande, og steg kotet ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

  1. Skær kotelet i tynde skiver lige inden spisetid.

Risotto med squash og ramsløg (del 2)
  1. Skær squash i små tern. Steg dem på panden fra kødet i ca. 2 min. Krydr med salt og peber, og vend dem i risottoen.

Servering

Anret risottoen på en tallerken med skiver af kotelet og sellerisalat ved siden af.

-