Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Misobagt blomkål med stegte æg, ris og gulerodssalat med kerner

3 personer

Ingredienser

  • 2 blomkål
  • 1 pose brune jasminris
  • 2 poser misopasta
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 pose gulerødder
  • 2 lime
  • ½ bundt koriander
  • 2 bakker æg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. ristet sesamolie
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til ris. Skyl ris grundigt, og skyl også frugt og grønt.

Misobagt blomkål (del 1)
  1. Skær blomkål i 1½ cm tykke skiver. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 20 min.

Ris
  1. Kom imens ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Misobagt blomkål (del 2)
  1. Rør miso med 4 spsk. koldt vand og 1 spsk. olie (gerne ristet sesamolie, hvis du har) i en lille skål, til du får en jævn dressing.

  1. Tag blomkål ud af ovnen efter 20 min., og pensl med misodressing. Bag blomkål i ovnen i yderligere 5 min.

Gulerodssalat med kerner
  1. Kom solsikkekerner i et lille ovnfast fad, og rist dem i ovnen i 5-6 min.

  1. Skræl og skær gulerødder i lange strimler med en skrællekniv. Halvér limefrugt, og pluk koriander.

  1. Vend gulerødder med limesaft og lidt olivenolie i en skål, og krydr med salt og peber. Top med ristede solsikkekerner og koriander.

Stegte æg
  1. Varm lidt olie op på en pande, og slå æg ud på panden. Steg dem i ca. 3 min., til hviderne er stivnede og blommerne lune.

Servering

Anret misobagt blomkål på tallerkener, og top med stegte æg. Servér ris og gulerodssalat med kerner til.

-