Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Minutstykker af filet med japansk kartoffelsalat

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 agurk
  • 3 tomater
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • 1 pose gomadressing

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller risvineddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartoffelsalat
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra, og lad kartoflerne dampe af 4-5 min.

  1. Snit forårsløg i meget tynde skiver på skrå. Gem halvdelen til topping. Skær agurk i tynde skiver. Skær tomat i tern.

  1. Rør olivenolie [1/2/3p: 3 spsk. | 4/5p: 4 spsk.] og eddike (gerne risvineddike) [1/2/3p: 1-2 spsk. | 4/5p. 3-4 spsk.] sammen, og smag til med salt.

  1. Kom kartofler, agurk og halvdelen af forårsløgene i en skål. Hæld olie-eddike-dressing over, og vend sammen. Anret på et fad, og top med tomat.

Minutstykker
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minutstykkerne i 1 min. på hver side, eller til de er brunede og gennemstegte. Krydr med salt og peber.

Servering

Stil kartoffelsalaten på bordet. Anret minutstykkerne på et andet fad, top dem med resten af forårsløgene, og dryp med gomadressing.

-