Minibøffer med tomat-flødesauce og pasta serveret med gulerodssalat
Ingredienser
- Halvdelen af gulerødderne
- Alle tomaterne
- 1 bæger fløde
- 1 kvist rosmarin
- 1 pose maccheroni
- 1 pose maccheroni
- 1 pakke minibøffer
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æbleeddike)
- Evt. sort peber
Hvis din flødesauce koger for meget ind, kan du tilsætte lidt ekstra vand og koge den op igen.
Skræl gulerødder til tynde flager med en tyndskræller – skær evt. halvdelen i stave til snackgrønt.
Vend gulerodsflager med lidt eddike, og smag til med lidt salt.
Skær tomat i grove tern. Varm olie op i en gryde, og steg tomat sammen med rosmarinkvist i 2-3 min.
Tilsæt 2-3 dl vand samt fløde, og kog op. Lad saucen simre, til tomaterne er kogt ud, 4-5 min. (se køkkentip). Smag til med salt og evt. sort peber. Fjern evt. rosmarinkvist inden spisetid.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Varm olie op på en anden pande, og steg minibøffer, til de er brunede og gennemstegte, ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og evt. sort peber undervejs.
Anret minibøffer og pasta på tallerkener, og top med tomater i flødesauce. Servér gulerodssalat og evt. snackgulerødder til.