Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Minibøffer med pasta i citronflødesauce toppet med stegte brune champignoner

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt kinesisk purløg
  • 1 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • ½ pose gulerødder
  • 1 citron
  • 1 bæger fløde
  • 1 pose maccheroni
  • 1 pakke minibøffer
  • 1 bakke brune champignoner i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Du kan eventuelt toppe svampene med lidt revet parmesan eller hakkede nødder, hvis du har. Begge dele tæller som fedt i Sense.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Løg, gulerødder, champignon

Håndfuld 3: Minibøffer

Håndfuld 4: Pasta

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, purløg, hvidløg, citron

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt (undtagen svampe). Sæt vand over til pasta.

Klargøring af grønt
  1. Snit purløg fint, og læg det til side. Pil løg og hvidløg. Hak løg fint, og skær hvidløg i tynde skiver. Skræl gulerødder, og skær dem i mindre tern. Riv skallen af citron, og skær citron i både.

Citronflødesauce med grønt
  1. Opvarm en lille gryde, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og steg løg og hvidløg i 2 min. Tilsæt gulerødder og fløde, og kog i 4-5 min. Krydr med salt, peber og revet citronskal.

Pasta og minibøffer
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.

  1. Opvarm en pande, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og steg minibøfferne i 2 min. på hver side, eller til de er gennemstegte. Tag dem af panden, og hold dem lune til servering.

Stegte svampe og pasta med citronflødesauce
  1. Opvarm panden igen, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg svampene gyldne, ca. 3 min. Krydr med salt og peber undervejs.

  1. Afdryp pastaen, og vend den med citronflødesauce og purløg.

Servering

Anret pasta med citronflødesauce på tallerkener, top med stegte svampe, og dryp med citronsaft. Spis minibøffer til.

-