Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Børnenes maddag: Mild chili con carne med røget paprika, creme fraiche og tortillachips

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 pose gulerødder
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 pose majs
  • 2 kartoner mosede tomater
  • 1 lime
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pose tortillachips

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Chili con carne
  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg kødet i 3-4 min., til det er brunet.

  1. Riv imens gulerødder fint.

  1. Tilsæt buena vista-krydderi til kødet, og steg videre 1 min. Tilsæt majs og gulerødder (gem evt. halvdelen af de revne gulerødder til servering), og steg i 2-3 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 2 dl | 3/4/5p: 3 dl] og mosede tomater. Kog op, og lad det simre i 5-6 min. Smag til med salt og peber.

  1. Skær lime i både til servering.

Servering

Anret ris på tallerkener, og anret chili con carne ovenpå. Top med creme fraiche, og dryp med limesaft. Servér med tortillachips og evt. revet gulerod ved siden af.

-