Søg
Menu
Fav.
Favoritter

M'hamsa couscoussalat med bagte cherrytomater, kumquat og cremet tahinsauce

2 personer

Ingredienser

  • 1 graffiti-aubergine
  • ½-1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 1 rødløg
  • 1 pose kogte kikærter
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • ½ bundt salvie
  • 1 glas m'hamsa-couscous
  • 1 pose tahin
  • 1 limonetta-citron
  • 2 kumquats
  • 1 bundt spinat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Limonetta-citroner dyrkes især i Marokko, hvor den er så udbredt i køkkenet, at den også kaldes for "traditionel citron". Den har en lidt fladere form end almindelige citroner og en hel del mere aroma.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Bagt grønt og kikærter
  1. Skær aubergine i tern a 2x2 cm. Vend dem med olie, og krydr med lidt marrakech-krydderi. Skær rødløg i grove både.

  1. Læg aubergine, rødløg, kikærter og cherrytomater hver for sig på en bageplade beklædt med bagepapir.

  1. Pluk salvie henover, dryp med lidt olie, og krydr med salt. Bag det hele i ovnen, til alt er mørt, 15-20 min.

Couscous
  1. Kog imens couscous i rigeligt, usaltet vand i 5-6 min. Rør et par gange undervejs, og sigt overskydende vand fra. Rør den færdige couscous med en smule olivenolie.

Tahindressing
  1. Rør imens tahin med 2-3 spsk. vand, og smag til med citronsaft. Krydr med lidt salt.

Kumquat og spinat
  1. Skær kumquats i tynde skiver – fjern eventuelle sten undervejs. Snit spinat groft.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg spinat, til den er mør, 2-3 min.

Tilsmagning
  1. Vend couscous sammen med spinat, aubergine, kikærter, rødløg og kumquat, og smag til med citronsaft, salt og sort peber.

Servering

Anret couscoussalaten på et stort fad, og top med bagte cherrytomater. Dryp med tahindressing, og servér.

-