Mexibowl med krydret oksekød og frisk agurkesalsa
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 2 tomater
- 1 mini-agurk
- ½-1 rød chili
- 1 lime
- 1 rulle oksefars med grøntsager
- 1 brev buena vista-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær tomat og agurk i små tern. Skær chili i tynde ringe.
Vend agurk sammen med halvdelen af tomaterne, og smag til med fintrevet limeskal, limesaft og salt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg oksekød ved middelhøj varme, til det er brunet, 2-3 min.
Tilsæt buena vista-krydderi og resten af tomaterne, og steg videre i 2-3 min., til kødet er gennemstegt. Smag til med salt.
Anret risene i dybe tallerkener, og anret krydret oksekød ovenpå. Top med agurkesalsa og chiliringe, dryp med resten af limesaften, og servér.