Børnenes maddag: Medister med kartofler, æblekompot, purløgssauce og snacksalat
Ingredienser
- 2 pakker medister
- 2 poser kartofler
- 2 æbler
- 1 bundt purløg
- 1 bæger creme fraiche
- 1 batavia-salat
- 2 bakker cherrytomater
- 1 agurk
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sukker
- Smør
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Varm en pande op, tilsæt en klat smør, og steg medister ved svag varme, til den er gennemstegt og brunet på begge sider, 10-12 min. på hver side.
Kog kartofler møre i rigeligt saltet vand, 12-15 min. alt efter størrelse.
Skræl æble, fjern kernehus, og skær æble i både. Kom dem i en kasserolle med sukker [2p: 1-2 spsk. | 3/4/5p: 2-3 spsk.] og 1 spsk. vand. Kog det op, og lad det simre til en tyk kompot, 8-10 min.
Snit purløg fint, og rør med creme fraiche. Smag til med lidt salt.
Skær salat i tynde både gennem stokken, eller snit den groft. Halvér tomater, og skær agurk i 7-8 cm lange stave. Anret på et fad til servering.
Skær medister i passende stykker, og anret den på tallerkener sammen med kartofler og æblekompot. Dryp salaten med purløgssauce, og servér den til.