Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Medister med kartofler, æblekompot og salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pakke medister
  • 2 æbler
  • 2 tomater
  • 1 romaine-salat
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sukker
  • Eddike (fx balsamico)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt frugt og grønt.

Ovnkartofler og medister
  1. Halvér kartofler, og vend dem med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir – efterlad plads til medister.

  1. Pluk rosmarin, og drys den udover kartoflerne. Krydr med salt. Læg medisteren ved siden af kartoflerne, og bag kartoflerne sprøde og møre, 25-30 min., og medisteren gennemstegt, 20-25 min.

Æblekompot
  1. Skræl æble, fjern kernehus, og skær æble i både. Kom dem i en kasserolle med 1-2 spsk. sukker og 1 spsk. vand. Kog det op, og lad det simre til en tyk kompot, 8-10 min.

Salat
  1. Skær tomat i grove tern, og snit salat groft. Pluk og hak evt. persille groft.

  1. Vend tomat, salat og persille sammen i en skål, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike – gerne balsamico.

Servering

Skær medister i passende stykker, og anret den på tallerkener sammen med kartofler og æblekompot. Servér salaten til ved siden af.

-