Mandelmælk med gojibær
Opskrift
Ingredienser
-
1 vaniljestang
-
200 g mandler
-
1 dl gojibær
-
1 liter vand
Sådan gør du
Til denne rosa mandelmælk skal du bruge gojibær, som giver sødme og en lidt tranebæragtig smag.
Dag 1
Sæt mandlerne i blød i koldt vand natten over – gerne i køleskabet.
Dag 2
Sæt gojibær i blød i lunet vand i 20 minutter. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene fri. Kassér udblødningsvandet, og kom de udblødte mandler og gojibær i blenderen sammen med friskt vand og vaniljekorn. Blend, til mælken har en ensartet og cremet konsistens. Hæld mælken på en flaske med prop eller patentlåg, og sæt den i køleskabet. Mælken kan holde sig i ca. 5 dage.