Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mandel-rabarberstang

Mandel-rabarberstang

Opskrift

Ingredienser

  • Bund
  • 50 g sukker
  • 115 g smør (stuetemperatur)
  • 125 g hvedemel
  • 1/4 tsk. salt
  • __________________
  • Fyld
  • 75 g mandler
  • 25 g marcipan
  • 1 æg
  • 2 tsk. cognac (eller calvados (valgfrit))
  • 250 g rabarber
  • flormelis (til pynt)

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 175 grader. Beklæd en 20x20 cm bradepande med bagepapir, klip evt. et hak i hjørnerne, så bagepapiret ikke folder.

1. Først smutter du mandlerne til fyldet. Hæld 2 dl kogende vand over dem, og lad dem stå i skålen i 15 minutter.

2. Imens laver du bunden. Pisk smør og sukker med en håndmikser eller røremaskine, til det er blandet godt. Tilsæt mel og salt, og miks, til det hele er blandet godt sammen.

3. Tryk dejen sammen, pak den ind i husholdningsfilm, og sæt den på køl i 15 minutter – så er den nemmere at presse ned i formen.

4. Når dejen er afkølet, lægges den i den bagepapirsbeklædte form, og presses jævnt ud i hele bunden. Den må gerne presses lidt op ad kanterne også. 

5. Bag nu bunden i 15 minutter, til den er let gyldenbrun. Sæt den igen på køl, mens du laver fyldet.

6. Rist mandlerne på panden, til de er let gyldenbrune, og dufter skønt. 

7. Tag dem af panden, og blend dem med mel, salt og sukker i en foodprocessor eller blender, til mandlerne er helt pulveriserede. 

8. Tilsæt derefter smør og marcipan, og blend, til det hele er godt blandet.

9. Så tilsætter du æg og cognac (valgfrit), og blender, til fyldet lige akkurat er blandet sammen. 

10. Nu smører du det ud på den afkølede bund, og sætter den til side.

11. Skær toppen og bunden af dine rabarberstilke. Skær dem på langs og derefter i 3 cm lange stykker. 

12. Læg dem nu oven på fyldet i et fint sildebensmønster. Drys herefter med sukker.

13. Bag i ovnen i 45-55 minutter, til rabarberstangen er gylden brun i kanterne, og mandelfyldet ikke længere er helt cremet.

14. Rabarberstangen skæres flottest med en skarp kniv, når den er helt afkølet. Drys evt. med lidt flormelis inden servering.

-