Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Majstortillas med sorte bønner, avocado og grønkål

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kogte sorte bønner
  • 1 dåse tomatpuré
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bundt grønkål
  • 1 madagurk
  • 1 avocado
  • 1 rødløg
  • 1 lime
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Sort bønnecreme
  1. Varm en lille gryde op med ½ spsk. olie, og steg bønnerne ca. 3 min.

  1. Tilsæt 1-2 spsk. tomatpuré, buena vista-krydderi og 1 dl vand, og lad det hele simre i 4-5 min.

  1. Mos bønnerne til en grov creme – det er nemmest med en gaffel eller stavblender direkte i gryden. Spæd til med lidt vand, så mosen bliver let blød. Smag til med salt og peber.

Topping
  1. Rib grønkål, og snit den groft. Kom den i en skål med et nip salt, og kram den i ca. 2 min. med hænderne, til den bliver blød. Dryp med en smule eddike.

  1. Skræl evt. madagurk, og skær agurk i små tern a ca. 1x1 cm. Halvér avocado, fjern sten og skræl, og skær avocado i tern. Pil løg, og snit det i papirtynde skiver.

  1. Riv lidt af limeskal fint, og pres halvdelen af limefrugten. Vend limeskal og -saft med avocado og løg i en lille skål. Smag til med salt, peber og evt. mere limesaft.

Majstortillas
  1. Lun tortillaerne på en tør pande, ca. 30 sek. på hver side. Læg dem på en tallerken, og hold dem varme under et rent viskestykke.

Servering

Stil det hele på bordet. Kom lidt bønnecreme på hver tortilla, og top med avocado, løg, grønkål og agurk.

-