Majstortillas og krydrede linser med peberfrugt og squash
Ingredienser
- 1 pose grønne linser
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 rød peberfrugt
- 1 squash
- ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
- 1 pakke majstortillas
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Balsamico
Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.
Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, men ikke udkogte, ca. 15 min. Dræn vandet fra.
Hak persille, og gem til servering. Hak løg. Hak hvidløg fint. Skær peberfrugt og squash i tern.
Varm en gryde op med olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og sautér løg og peberfrugt i 4-5 min. ved middel varme. Tilsæt squash, hvidløg og de kogte linser. Krydr med buena vista-krydderi og salt. Kog saucen i ca. 5 min.
Spæd til med lidt vand, hvis retten virker tør. Smag til med lidt balsamico og evt. mere salt eller buena vista-krydderi.
Lun majstortillas én ad gangen på en tør pande i 15-30 sek. på hver side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem lune, fx mellem to tallerkener.
Stil det hele på bordet. Kom krydrede linser på en tortilla, og top med persille. Spis med fingrene, hvis du kan lide det.