Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Majstortillas med bønnesauce, sprøde grøntsager, lime og koriander

2 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 lime
  • 1 bundt koriander
  • 1 pose kogte sorte bønner
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 glas tomater med chili
  • 1 pose majs
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Skyl frugt og grønt, og afdryp bønner. Sæt vand over til majs.

Klargøring af grønt
  1. Skær agurk og peberfrugt i strimler. Skær lime i både, og snit koriander groft.

  1. Anret det hele på et fad eller i skåle til servering.

Bønnesauce
  1. Varm olie op i en gryde, og steg bønner sammen med lidt buena vista-krydderi i 2-3 min. Tilsæt tomatsauce, og kog op. Lad saucen simre i 4-5 min., til den er kogt lidt ind. Smag til med salt og evt. lidt mere buena vista-krydderi.

Majs
  1. Damp imens majs i 2-3 min. i lidt letsaltet vand.

Majstortillas
  1. Lun majstortillas på en tør pande, én ad gangen i ca. 30 sek. Hold tortillaerne lune i et viskestykke.

Servering

Anret bønnesauce i skåle, og top med agurk, peberfrugt, majs og koriander. Dryp med limesaft. Spis majstortillas til eller fyld dem med bønnesauce og grønt.

-